Anmeldelse. ‘Min teenager deler da ikke nøgenbilleder’ får 4 hjerter i Politiken

“Der er indlysende et behov for at tale om det, podcasten ’Min teenager deler da ikke nøgenbilleder’ taler grundigt, nysgerrigt og indigneret om”

“Et af budskaberne er, at man skal droppe den løftede pegefinger og ikke være belærende over for de unge, mens podcasten til gengæld er didaktisk pligtlytning for voksne med børn på internettet.”

Læs hele anmeldelser her.

Essay. Mathilde ligger nøgen på nettet mod sin vilje på 2. år. Kan det virkelig passe, at ingen kan hjælpe hende?

“Trods stort fokus på digitale krænkelser flyder nettet fortsat med ulovligt delt materiale af danske piger og kvinder, der byttes, sælges og deles. Vi skylder ofrene at rykke os markant fra status quo”, skriver forfatter og podcast-tilrettelægger Milla Mølgaard i Politiken 12. juni 2021.

Læs hele indlægget her.

Kronik. Sofie blev udstillet på nettet og fik at vide, at det var hendes egen skyld

Når det gælder digitale krænkelser, lægges fokus fortsat ofte på ofrenes eget ansvar, men det er på tide, at vi i stedet retter projektøren mod dem, der deler ulovligt. Det viser blandt andet 21-årige Sofies oplevelser i det, der blev kendt som Umbrella-sagen.

Kronik i Information 9. juni 2021. Læs hele indlægget her.

Interview. ”Er du kedelig eller luder?” Gammeldags normer holder liv i digitale krænkelser

“At blive delt uden samtykke er et kæmpe kontroltab, og det kan give nogle traumer, fordi man mister magten over, hvem der ser en nøgen. Men derudover slås ofre for ulovlig billeddeling med den fordømmelse, rigtig mange af dem møder fra deres omverden. Mange får ubehagelige beskeder om, at de er klamme, og at de selv er ude om det, der er sket. Den skyld og skam, rigtig mange af dem i forvejen føler, bliver på den måde forstærket, og det får mange til at gå med det, der er sket, for sig selv”.

Interview med Milla Mølgaard på Femina.dk. Læs hele interviewet her.