“Milla og Linea var en fantastisk duo at få besøg af til vores temadag om digital dannelse. Linea gav med sin førstehåndsberetning et grundigt og meget værdifuldt indblik i den forurettedes perspektiv, og den seje kamp efterfølgende, mens Milla som ekspertkilde understøttede med fakta, data og viden om samtykke.

I dette meget vigtige emne kan nuancerne nogle gange glippe, tonen blive hård og præget af en ensidig ‘drenge mod piger’-debat, men det var ikke tilfældet her. Oplægget balancerede rigtig fint med fokus på både problematiske maskulinitetsidealer blandt drenge/mænd, og på pigers/kvinders problematiske medvirken til at (fejl)placere skyld- og skamfølelse gennem fx slutshaming.

Problemløsning starter med dialog, refleksion og nuancer; det synes vi, oplægget i høj grad bidrog med, og eleverne fik i hvert fald stof til eftertanke.”

Rasmus Jensen, underviser på Sønderjyllands Gymnasium